Handelsbetingelser ved køb af gavekort
Senest opdateret: 24. januar 2023
Du bedes venligst læse nedenstående Handelsbetingelser igennem, før du afgiver din bestilling på køb, da Handelsbetingelserne er gældende for Glostrup Shoppingcenter elektroniske gavekort.
Glostrup Shoppingcenter gavekort
Et gavekort fra Glostrup Shoppingcenter er et elektronisk gavekort, som du kan bruge i stedet for kontanter. Du anvender gavekortet som en slags hævekort, dvs. at det er muligt at handle i flere forskellige butikker med det samme kort. Gavekortet har samme anvendelse som kontanter, men også samme risiko for dig.
Gavekortet kan alene anvendes til betaling hos de butikker, der er tilknyttet Glostrup Shoppingcenter.
Minimumsbeløb på et gavekort er kr. 100,- og maksimumsbeløb er kr. 3.000,-
Glostrup Shoppingcenter-gavekort udbydes af:
Glostrup Shoppingcenter
Hovedvejen 81
2600 Glostrup
Tlf. 43 45 48 00
Cvr.nr. 20283416, P-nummer 1020445803
E-mail: info@glostrupshoppingcenter.dk
Kvittering
Når du har gennemført betalingen af gavekortet, modtager du straks en kvittering pr. mail. Vær opmærksom på korrekt indtastning af din e-mail-adresse, så din bekræftelse når rigtig frem.
Du er bundet af betalingen, når du klikker på ”Udfør betaling”, og ”Betalingen er godkendt” fremgår på din skærm.
Du kan til enhver tid printe Handelsbetingelserne ud, som danner grundlag for den aftale, du har indgået i forbindelse med køb af gavekortet. De gældende Handelsbetingelser kan til enhver tid findes på www.astc.dk.
Hvis du har tastet forkert eller begået en anden fejl i forbindelse med din bestilling, er du velkommen til at kontakte Centerkontoret, som derefter vil hjælpe dig.
Se oplysninger om fortrydelsesret nedenfor.
Betaling
Du kan anvende de betalingskort, som fremgår af betalingsmodulet.
Din betaling håndteres af Epay (betalingsmodul).
Epay håndterer alle betalinger og al kortdata og lever op til internationale sikkerhedsstandarder (den såkaldte Payment Card Industri Data Security Standard, forkortet PCI DSS). Udvekslingen af oplysninger mellem Glostrup Shoppingcenter og databehandleren sker krypteret i SSL (Secure Socket Layer).
Beløbet trækkes på din konto, når betalingen er gennemført eller det fysiske gavekort afsendes.
Leveringsbetingelser – gælder kun bestilte gavekort fremsendt pr. post.
Gavekortet sendes førstkommende hverdag efter bestilling og sendes med den valgte forsendelsestype, alm. brev eller quickbrev.
Alle gavekort sendes med Post Nord. Der kan forekomme forsinkelser ved Post Nord, som Glostrup Shoppingcenter er uden indflydelse på.
Såfremt et gavekort ikke bliver leveret, men bortkommer under forsendelsen, skal underretning herom ske til Glostrup Shoppingcenter, tlf. 43 45 48 00 eller e-mail info@glostrupshoppingcenter.dk. I sådanne tilfælde det tidligere fremsendte gavekort blive annulleret og der vil blive fremsendt et nyt gavekort.
Der pålægges forsendelsesomkostninger på alle ordrer uanset mængde, størrelse og forskellige leveringstider. Forsendelsesomkostningernes størrelse er afhængig af den samlede vægt. Forsendelses omkostningen svarer til enhver tid til Postnords standardtakst d. 20. januar 2023 svarende til 12 kr. for et almindeligt brev op til 100 g. og 32 kr. for et Quickbrev op til 100 g.
Priser og moms:
Alle viste priser er i danske kroner og inkl. moms.
Gyldighedsperiode
Gavekortet/beviset er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdato. Du har ret til at få udbetalt det tilbageværende beløb på gavekortet i gavekortets gyldighedsperiode. Du får det tilbageværende beløb udbetalt ved at kontakte udbyderen, jf. kontaktinformationen.
Saldo
Saldo på gavekortet kan ses på https://glostrupshoppingcenter.dk/information/gavekort
Reklamation
I henhold til den danske købelov har du 2 års reklamationsret på dit køb. Reklamationsretten gælder fra den dag, du gennemfører betalingen eller fysisk modtager forsendelsen.
Fejllevering eller defekt forsendelse: Skulle du mod forventning modtage et forkert eller defekt gavekort, bedes du hurtigst muligt orientere pr. mail til info@glostrupshoppingcenter.dk om hvori fejlen/defekten består.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret/returret fra den dag, du modtager gavekortet. Fortryder du dit køb, skal du for egen regning kontakte/sende gavekortet tilbage til følgende adresse:
Glostrup Shoppingcenter, Hovedvejen 8, 2600 Glostrup, e-mail: info@glostrupshoppingcenter.dk, senest 14 dage efter modtagelsen.
Når du sender gavekortet retur, skal det være i samme stand, som da du modtog det. Benytter du dig af fortrydelsesretten, vil du inden for 30 dage få den fulde købesum tilbage, efter vi har modtaget din henvendelse/forsendelse retur og haft lejlighed til at undersøge den. Pengene vil blive indsat på din konto. Reg.nr. og kontonr. bedes derfor oplyst i mailen/forsendelsen.
Persondatapolitik
Den gældende persondatapolitik kan til enhver tid findes på hjemmesiden www.sparxpres.dk.
Aktivering af gavekortet
Gavekortet/beviset er aktivt og klar til brug ved levering/gennemførsel af betaling.
Anvendelse af gavekortet
Dit Glostrup Shoppingcenter-gavekort er det samme som kontante penge, og du anvender gavekortet i stedet for at anvende kontanter i de tilknyttede butikker i Glostrup Shoppingcenter.
Gavekortet anvendes med pinkode og kan dermed anvendes på samme måde som et almindeligt betalingskort. Gavekortet er således et ikke personligt ihændehaverbevis.
Gavekortet kan ikke spærres, hvis du f.eks. taber gavekortet eller det bliver stjålet.
Du accepterer derfor, at du bærer risikoen for misbrug af gavekortet og dermed risikoen for det tab, du kan lide, hvis kortet anvendes af en anden uden din tilladelse. Der samme er selvfølgelig gældende for modtageren, hvis du giver gavekortet væk eller sælger det.
Har du problemer med gavekortet/beviset eller ønsker du at klage, bedes du henvende dig til:
Glostrup Shoppingcenter
Hovedvejen 81
2600 Glostrup
Tlf. 43 45 48 00
E-mail: info@glostrupshoppingcenter.dk
Du er også berettiget til at klage direkte til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via forbrug.dk eller via e-mail cfk@kfst.sk.
EU-kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse info@sparxpres.dk.
Ønsker du at klage over en vare/ydelse købt med gavekortet, skal du henvende dig til den butik, hvor du har købt varen.
Hvem står bag kortet
Elektroniske gavekort via Glostrup Shoppingcenter administreres af SPARXPRES, som er en afdeling af Spar Nord Bank A/S.
Lovvalg og værneting
Ethvert køb af gavekort er underlagt dansk ret. Enhver tvist om gavekortet, der involverer udbyderen skal indbringes ved en byret i Danmark med mindre præceptiv lovgivning bestemmer andet.
Ikrafttræden
Disse Handelsbetingelser er senest opdateret og gælder fra den 24. januar 2023.