Fredag 15. november - 13. december

Glæd et barn – opfyld et særligt juleønske!

Nu har du muligheden for at opfylde et ønske fra Ønsketræet og glæde et barn på børnehjem

Julegaver spreder glæde - og særligt for børn. Men for nogle børn er det ikke en selvfølge at få julegaver. Du kan være med til at sprede glæde ved at opfylde et helt særligt julegaveønske fra Ønsketræet - så sørger vi for, at gaven når frem til barnet inden juleaften.

Ønsketræet i Glostrup Shoppingcenter er et samarbejde med Glostrup Vestegnens Rotary Klub, og ønskerne på træet er fra børn og unge på børnehjem og institutioner.

Du kan se alle de praktiske informationer på plakaten ved Ønsketræet i centret. Gaveønskerne kan købes og indleveres indtil 13. december.

Rigtig god fornøjelse - og tak fordi du støtter den gode sag, og glæder et barn! 

Glædelig jul!