Inspiration

De største tendenser

Shop efterårets 4 største tendenser

Pufærmer, store kraver og bæltetasker til kvinderne og en mønstermiks og klud i blazeren hos herrerne. Bliv guidet til fire af sæsonens største tendenser her.

 

Pufærmer og vest

Pufærmer og en varm strikvest er det perfekte match. Pufærmer giver nemlig volumen og et ekstravant udtryk, som gør dit look sjovere, mens vesten toner det lidt ned til hverdagsbrug. Brug derfor den voluminøse skjorte alene til efterårets fester og sammen med vesten til arbejde eller weekend-looket.

Vesten er samtidig genial til efterår og vinter over T-shirten, den højhalsede trøje eller skjorten til at give dig et lidt mere stylet look og selvfølgelig til at holde dig varm.

 

Den store krave

Du har måske allerede set de store kraver i modemagasinerne eller på hylderne i butikkerne? De store kraver er nemlig efterårets vigtigste detalje og perfekt til at give det klassiske udtryk lidt kant. De store kraver kommer både i mellemstore og store udgaver og på skjorter, T-shirts og striktrøjer.

Brug den store krave under en blazer eller en fin striktrøje for at fremhæve kraven og gøre dit efterårslook lidt mere feminint og elegant. Du kan selvfølgelig også bruge skjorten med den store krave alene til efterårets fester.

 

Bæltetasken

Bæltetasken kommer i alle størrelser og farver denne sæson, og du bruger den ikke som i 80’erne rundt om maven, men i stedet “cross body” over hovedet og den ene arm. Den er derfor både pæn og praktisk, da du har din taske helt tæt ind til kroppen.

Det er særligt de oversize bæltetasker, der hitter i efteråret, og gerne i læder eller nylon.

 

Mønstermiks og klud

Efterårets herregarderobe er fuld af mønstre, som du sagtens kan mikse på kryds og tværs på skjorten, blazeren og den lille klud. Sørg blot for at holde dine mønstre i samme nuancer. Samtidig bliver den lille klud en større del af hverdagsgarderoben. Du kan nemlig sagtens bruge kluden på arbejde eller til hverdagsarrangementer sammen med en stilfuld blazer – den er ikke længere kun forbeholdt festlige lejligheder.