Synstest scanner Profil Optik

Nervøs for grøn stær – få svar på få minutter!

Profil Optik i Glostrup Shoppingcenter kan som én af fem optikere i Danmark tilbyde en undersøgelse, der ved scanning af øjet giver svar på, om der er risiko for grøn stær. Scanningen er helt ufarlig og bliver tilbudt, når kunden alligevel får lavet en normal synstest.

Sådan foregår scanningen:

Scanningen sker ved, at man kigger ind i en maskine, der tager et par billeder af hvert øje - fuldstændig smertefrit. Efter scanningen får man svar på, om der er risiko for en af de tre forskellige øjensygdomme: AMD (aldersrelateret macula degeneration, tidligere kaldet øjenforkalkning), øjensygdomme relateret til sukkersyge og som noget nyt nu også glaukom, også kaldet grøn stær.

Billeder analyseres af en algoritme med hjælp af kunstig intelligens, der fortæller om der er risiko. Er det tilfældet, så sendes billederne videre til danske øjenlæger, der laver en manuel undersøgelse af billederne, og evt. indkalder til undersøgelse.

Kom forbi butikken og hør mere, og book samtidig en tid til scanning.