Loppefund, livemusik og god stemning
I anledning af Glostrup Kulturfest lørdag d. 30. maj inviterer vi til hyggeligt loppemarked for både besøgende og standholdere.
Elsker du genbrug og gode fund? Eller vil du sælge ud af skatte fra loftet, børneværelset eller garderoben? Så kan du gøre det til vores lokale loppemarked d. 30. maj! ♻️💚
Vi sørger for god stemning med hyggelig livemusik 🎶 og gratis kaffe, the, kakao m.m. ☕til både besøgende og standholdere.
Vil du booke en stand?
Der er plads til 20 stande. Du får 1 bord stillet til rådighed, og du må desuden medbringe ét tøjstativ pr. stand.
Prisen er 50kr + gebyr
Opsætning & ankomst:
Ved ankomst kl. 09.00 bliver du vist hen til dit bord. Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet ved ankomst.
Mini-FAQ ❓
• Hvad må jeg sælge? Brugte ting, tøj, nips, bøger, børneting m.m. (Ingen kommercielt nyvaresalg.)
• Kan jeg dele stand med en ven? Ja, hvis I kan være ved bordet og kun har ét stativ.
• Hvordan foregår opsætning? Du ankommer kl. 09.00 og bliver vist til bordet.
• Må jeg tage ekstra bord/stativ med? Nej – kun bordet I får + ét stativ pr. stand.
• Må jeg booke flere stande? Ja, du må maks booke to stande, og så vil vi sørge for de er ved siden af hinanden
• Kan jeg få pengene tilbage, hvis jeg bliver forhindret? Billetter refunderes ikke ved afmelding, men du er velkommen til at give din stand videre.
Vigtigt – aflysning ved regn: 🌧️☂️
Loppemarkedet afholdes udendørs og aflyses ved regn/udsigt til regn. I tilfælde af aflysning får standholdere refunderet standprisen til samme betalingsmiddel.